GuldBageren Top

Squashkage

Bedøm
27 bedømmelser
Fremgangsmåde

Til 10 personer

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas kornene sammen med lidt rørsukker, så kornene skilles ad.

Kom vaniljesukker, resten af rørsukker og æg op i en skål og pisk det luftigt og hvidt. Tilsæt olien lidt ad gangen, til massen er sammenhængende. Tilsæt nu mælken lidt ad gangen. Bland hvedemel, bagepulver, salt og kanel og sigt det direkte ned i æggeblandingen. Rør godt.

Vask squashen og riv den groft på et rivejern. Pres den revne squash fri for saft ved at vride den mellem dine hænder (kassér saften). Kom den vredne, revne squash op i en skål og vend det ekstra hvedemel heri. Kom den melede squash ned i dejen og vend det sammen, til den er ensartet.

Smør en springform med lidt olie og kom dejen i. Hak mandlerne groft og drys dem over dejen.

Bag kagen i ovnen ved 180 grader i 35-40 min. til den giver efter ved et let tryk.

Server kagen lun med iskold cremefraiche til.

Ingredienser

korn af 1/2 vaniljestang

150 g rørsukker

2 æg

125 g smagsneutral olie

2 1/2 dl sødmælk

350 g hvedemel

2 tsk. bagepulver

1/4 tsk. salt

3 tsk. kanel

250 g grøn squash

2 spsk. ekstra hvedemel

50 g mandler

Tilbehør:

Creme fraice

Vi er din lokale håndværksbager

Du finder os på hjørnet, nede ad gaden og lige i nærheden - på morgenbordet, under dit pålæg og til dessert. Som din lokale håndværksbager sætter vi en ære i at bage, så det smager. Gamle teknikker, gode råvarer og nye tendenser er en helt naturlig del af vores arbejdsdag. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi elsker dej

GuldBageren A/S

Håndværkervej 32, DK-6710 Esbjerg V

Tlf.: 7028 2828, Fax.: 70282829

E-mail: GuldBageren@GuldBageren.dk

Bager
Moove Advertising