GuldBageren Top

Julekrydderkage

Bedøm
18 bedømmelser
Fremgangsmåde

Dej:

Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud med en lille kniv. Mas vaniljekornene med en anelse af sukkeret med en kniv på bordet, så kornene skilles ad.

Pisk vaniljesukkeret med muskovadosukker og smør let og luftigt. Tilsæt æggene et ad gangen, mens du stadig pisker.

Forvarm ovnen til 160 grader. Bland mel og kryderier godt sammen og sigt det direkte ned i den luftige æggeblanding. Vend det hele forsigtigt sammen til en ensartet masse.

Smør randformen med smagsneutral olie eller bagespray og fordel dejen i formen.

Bag krydderkagen i ovnen i ca. 45 minutter, eller til kagen giver efter ved let tryk. Lad kagen stå i formen et par minutter efter bagning og vend den så ud på en bagerist. Lad den køle af ved stuetemperatur.

Icing:

Pisk flormelis og æggehvide til en kridhvid, luftig icing med en håndmikser.

Fordel icingen på den afkølede kage i et dækkende, men tyndt lag.

Kristtjørn:

Rul den grønne marcipan tyndt ud i en anelse flormeli og udstik runde cirkler, der er ca. 5 cm. i diameter. Udstik "blade" af cirklerne. Læg bladene i en almindelig plastlomme og tegn "ribber" i bladene med bagsiden af en lille kniv, mens de stadig ligger i plastlommen.

Tril små røde kugler. Tre kugler pr. "tjørneblad".

Læg til sidst tjørneblade og kugler smukt på icingen.

Ingredienser

Dej

250 g blødt smør

5 store æg

½ polynesisk vaniljestang

250 g lys muskovadosukker

250 g hvedemel

15 g stødt kanel

15 g stødt kardemomme

15 g nelliker

1 randform, 24 cm i diameter

bagespray eller smagsneutral olie til at smøre formen med

Icing

250 g flormelis

ca. 1 dl pasteuriseret æggehvide

Kristtjørn

ca. 100 g mørkegrøn marcipan

lidt flormelis

ca. 50 g rød marcipan

Vi er din lokale håndværksbager

Du finder os på hjørnet, nede ad gaden og lige i nærheden - på morgenbordet, under dit pålæg og til dessert. Som din lokale håndværksbager sætter vi en ære i at bage, så det smager. Gamle teknikker, gode råvarer og nye tendenser er en helt naturlig del af vores arbejdsdag. Vi glæder os til at byde dig velkommen.

Vi elsker dej

GuldBageren A/S

Håndværkervej 32, DK-6710 Esbjerg V

Tlf.: 7028 2828, Fax.: 70282829

E-mail: GuldBageren@GuldBageren.dk

Bager
Moove Advertising